Silva inden Manchester-derby: United er mere end bare Ronaldo
De to portugisiske landsmænd Bernardo Silva og Cristiano Ronaldo fra henholdsvis Manchester City og Manchester United skal lørdag spille mod hinanden for første gang i deres karrierer. Ronaldo er i den grad i målform, men Silva mener, at United har mere at byde på end Ronaldo.
De to landsmænd Bernardo Silva og Cristiano Ronaldo tørner lørdag sammen i derbyet mellem Manchester City og Manchester United. De to stjerner kender hinanden fra det portugisiske landshold, men de har aldrig før spillet imod hinanden.
Ronaldo har scoret ni mål i 11 optrædener for United i denne sæson, men ifølge Silva er det ikke kun Ronaldo, den blå del af Manchester skal holde øje med i lørdagens kamp.
– Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at stoppe ham og sørge for, at han ikke scorer. Men vi spiller ikke kun imod Ronaldo, vi spiller imod Manchester United, fortæller Bernardo Silva til Sky Sports.
– Han gør det godt, og han har sikret United mange point med sine sene scoringer i denne sæson. Han er en spiller, som kan afgøre kampe på egen hånd, sagde Silva.
Silvas Manchester City kan med en sejr bringe sig på en andenplads efter Chelsea i Premier League
Læs også: FCN er fortsat uden sejr siden august efter heroisk Viborg-udligning i de døende minutter
Manchester-derbyet kan følges lørdag på TV 3+ og Viaplay fra klokken 12:30.