Ny Spurs-manager erkender: Det er en stor udfordring
Ifølge den italienske kulttræner i Tottenham, Antonio Conte, skal visionerne udenfor banen forløses inde på banen, hvis Spurs skal komme tilbage på sporet i kampen om trofæer i fremtiden.
Tottenhams nye manager, Antonio Conte, erkender, at det er et stort ansvar at være træner for klubben. Men har tror på, at de kan komme på rette køl med kontinuerlighed og klare visioner.
– Det her er en stor udfordring. En kæmpestor udfordring. Jeg ved udmærket, at denne klub ikke har vundet i mange år, fortæller italieneren til Sky Sports og supplerer:
– Men jeg mener, jeg er her for at opbygge sejren. Succesen kommer ikke efter én, to eller tre dage eller efter en måned. Vi skal have større visioner.
Og netop visionerne for klubben er noget, som den karismatiske træner mener, der både skal være til stede udenfor banen såvel som inde på banen.
– Den her klub har store visioner udenfor banen. Nu skal vi starte med at få visioner på banen, på fodboldbanen. Det er vigtigt, hvis vi vil vinde, afslutter Conte.
Læs også: Uruguay udelader United-angriber i landsholdstruppen