Emil Holm drømmer om det svenske A-landshold
Emil Holm har efterhånden etableret sig, som en af nøglefigurerne hos SønderjyskE. Nu er det også blevet til landsholdsfodbold på det svenske U21-mandskab, som han håber kan bane vejen til at spille på A-landsholdet i fremtiden.
Emil Holm drømmer om, at han i fremtiden kan tørne ud for det svenske A-landshold. Det siger han i interviewsammenhæng med mediet Fotbollskanalen.
– Det er klart, at det er drømmen. Det er det. Men personligt er det for tidligt at kigge så langt frem. At få lov til at tage A-landsholdstrøjen på er noget, som jeg arbejder for hver dag, men jeg er der ikke endnu, tror jeg. Men det vil jeg være en dag, understreger han.
Holm har allerede præsteret at score to mål i sine første to kampe på det svenske U21-landshold, selvom han spiller på højrebacken. Og særligt hans vej til ungdomslandholdet kan han kun takke en gammel kending for. Nemlig hans nuværende U21-landstræner Poya Asbaghi, som han har en stærk relation til fra tidligere i klubkarrieren, da han spillede i Göteborg:
– For mig har det kun været positivt (forholdet til Asbaghi, red.). Det var ham, der tog mig op fra akademiet i sin tid. Vi kender hinanden rigtig godt, og på U21-landsholdet spiller vi meget på samme måde, som vi gjorde i Göteborg, fastslår den 21-årige SønderjyskE-profil afsluttende.
Læs også: Sviatchenko: Det er min fornemmelse, at jeg bliver i FCM indtil 2024