Dansk Fodbold

Brøndby mod Rangers – Politi måtte bruge stave mod fans

Der opstod tumult i forbindelse med Europa League-kampen mellem Brøndby IF og Glasgow Rangers. Da en gruppe Rangers-fans forsøgte at komme ind til kampen uden billet, måtte politiet bruge stave for at stoppe tumulten.

I et samarbejde mellem Københavns Vestegns Politi og flere andre politikredse var talstærkt tilstede ved Brøndby Stadion i forbindelse med kampen mellem Brøndby IF og Glasgow Rangers. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021.

Både inden og efter Europa League-kampen mellem Brøndby IF og skotske Glasgow Rangers opstod der tumult blandt fans. Da en gruppe Rangers-fans forsøgte at komme ind på Brøndby Stadion uden billet, måtte politiet bruge stave for at få styr på situationen, oplyser Københavns Vestegns Politi.

– Inden kampen forsøgte en gruppe Rangers-fans at komme ind på Brøndby Stadion, selv om de ikke havde reglementeret billet. Det medførte mindre tumult ved indgang til udebaneafsnittet til stadion, og politiet måtte trække og bruge stave, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Læs også: Brøndby fortsat uden sejr i Europa League

Også efter kampen opstod der enkelte episoder, hvor såkaldte fans forsøgte at komme i clinch med modstanderholdets fans, hvilket politiet dog fik forhindret. Der blev i forbindelse med kampen anholdt fire personer, som er blevet sigtet for almindelig vold eller vold mod politiet.

Flere af de sigtede er ikke EU-borgere, hvorfor anklagemyndigheden nu kigger på, om der skal ske fremstilling i grundlovsforhør, oplyser politiet.

Læs også: Gerrard om Brøndby-kulisse: Agger havde ret

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P