Skuffet Randers-anfører: Spillede vel noget af det bedste fodbold, vi har gjort i lang tid
Erik Marxen var efter kampen skuffet over, at Randers FC smed en føring på 2-0 mod Jablonec.
Randers FC havde længe kurs mod en sejr i Conference League, da man var oppe med 2-0 mod Jablonec. Til slut smed man dog føringen på gulvet, da tjekkerne sled sig tilbage og fik 2-2 med hjem til Tjekkiet.
Noget, der skuffer anfører Erik Marxen.
– Vi spillede vel noget af det bedste fodbold, vi har gjort i lang tid, i starten af anden halvleg. Vi var fuldstændigt komfortable og foran 2-0, og så blev det en anelse nervøst midtvejs i halvlegen, og de scorede på et hjørnespark, sagde Erik Marxen efter kampen til TV 2 SPORT og fortsatte:
– Det er ikke, fordi jeg synes, vi sløsede. Det er, fordi vi ikke var rolige og cool nok. Vi skal kunne håndtere at lukke et mål et hjørnespark. Det kan ske, og det må ikke stikke en kæp i hjulet på os, på den måde som det gjorde.
Læs også: Randers FC fortsat ubesejret i Europa
Randers FC er fortsat ubesejret i Conference League med et point op til dagens gæster på andenpladsen i Gruppe D.