Europæisk Fodbold

Mulighed for comeback til Brøndby-profil mod Rangers

Brøndby IF begynder så småt at have kniven for struben, hvis de vil gøre sig forhåbninger om også at spille europæisk efter nytår. Torsdag tager de imod de nærmeste konkurrenter fra skotske Rangers, og her kan de danske mestre have en profil tilbage i startopstillingen.

Thomas Mikkelsen har gjort det godt, men nu kan førstevalget, Mads Hermansen, være tilbage. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I de seneste fem kampe har Brøndby haft rutinerede Thomas Mikkelsen mellem stængerne, men det kan der blive lavet om på torsdag.

I hvert fald er de danske mestres normale førstevalg til målmandsposten, Mads Hermansen, tilbage i truppen til den vigtige Europa League-kamp mod Rangers på Brøndby Stadion.

Thomas Mikkelsen var også i Brøndby-målet for to uger siden, da Brøndby tabte 2-0 til Rangers i det modsatte opgør i Glasgow, men ud over nederlaget til de skotske mestre har Mikkelsen udelukkende sejre på sit Brøndby-cv.

Læs også: Brøndby-anfører inden Rangers: Du får ikke mange chancer på den internationale scene

Brøndby skal formentlig have en sejr i kampen, hvis de vil bevare håbet om enten at fortsætte i Europa League eller gå over i Conference League efter nytår. Det kræver nemlig som minimum en placering som nummer tre i den gruppe, hvor danskerne før torsdagens kamp er at finde som nummer fire.

Også topscorer Mikael Uhre er udtaget til kampen, ligesom der er blevet plads til Anton Skipper og Jens Martin Gammelby.

Truppen mod Rangers FC:
16 Thomas Mikkelsen (GK)
30 Mads Hermansen (GK)
2 Jens Martin Gammelby
3 Henrik Heggheim
4 Sigurd Rosted
5 Andreas Maxsø
8 Mathias Greve
9 Andrija Pavlovic
11 Mikael Uhre
14 Kevin Mensah
15 Blas Riveros
17 Andreas Bruus
18 Kevin Tshiembe
19 Morten Frendrup
20 Oskar Fallenius
22 Josip Radosevic
23 Christian Cappis
24 Marko Divkovic
25 Anis Slimane
27 Simon Hedlund
28 Anton Skipper
31 Jagvir Singh Sidhu
42 Tobias Børkeeiet


Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P