Haalands far bekræfter dystre skadesudsigter
Erling Haaland kommer ikke tilbage på fodboldbanen lige foreløbigt. Det bekræfter angriberens far.
Siden midten af oktober har Dortmund-stjernen Erling Haaland siddet ude med en hofteskade. Her har der efterfølgende været spekuleret meget i alvorligheden af skaden, og hvor længe nordmanden mon ville sidde ude.
Nu bekræfter spillerens far, Alf-Inge Haaland, til TV 2 i Norge, at sønnikes skade er temmelig alvorlig.
– November er helt udelukket. Det vil være en stor bonus, hvis Erling er med omkring jul, men det er meget usikkert. Han har det godt ud fra forudsætningerne, men han kommer til at være ude i noget tid. Vi må simpelthen vente og tage det dag for dag, lyder det fra Alf-Inge Haaland.
Læs også: Norsk landholdslæge: Haalands skade kan være værre end først antaget