3F Superligaen

AaB-forsvarer inden Randers: Bliver en udfordrende kamp

AaB's Anders Hagelskjær ser frem til søndagens kamp mod Randers FC.

Anders Hagelskjær
Anders Hagelskjær vil søndag revanchere 2-5 nederlaget til Viborg på hjemmebane. Foto: aabsport.dk

Forsvarsspilleren Anders Hagelskjær har bidt sig mere eller mindre fast hos AaB, siden han kom til fra Silkeborg i sommer. Her er det blevet til spilletid i de seneste 12 kampe, hvoraf fem har været fra start.

Søndag kommer Randers FC så på besøg til en kamp, som Hagelskjær ser frem til. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Randers er et godt hold, og man er ikke i tvivl om, at de ved, hvad de skal. Så det bliver en udfordrende kamp, hvor vi vil gøre det, vi er gode til. Og så forventer jeg, at det bliver en fed kamp mellem to hold, der har gjort det godt. Så jeg glæder mig meget til kampen, jeg tror, der kommer til at være en god intensitet, lyder det fra den 24-årige forsvarer, der vil vise, at man er hjemmebanehold.

– Vi skal også ud at vise, at det er os, der spiller på hjemmebane. Det er vigtigt for os at få revancheret præstationen fra vores seneste hjemmekamp. Ikke mindst over for vores fans, siger Anders Hagelskjær med henvisning til blamagen mod Viborg, hvor man tabte 2-5.

Læs også: Avis: Brøndby og AGF vil have Randers-profil

Kampen mellem AaB og Randers FC starter søndag klokken 14 og kan følges på TV3 Sport og Viaplay.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P