Champions League

Yussuf Poulsen inden PSG-opgør: Vi er et tophold 

Onsdag aften tager Yussuf Poulsens RB Leipzig imod PSG i en afgørende kamp om det tyske holds overlevelse i Champions League. Første opgør mellem klubberne endte i en 3-2 sejr til PSG, men danskeren bevarer dog troen på, at Leipzig har det, der skal til. 

Yussuf Poulsen og RB Leipzig ligger nederst i gruppe A i dette års Champions League og er nødt til at hente en sejr for at gå videre. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

RB Leipzig har haft en skuffende start på årets Champions League, hvor holdet endnu ikke har fået point på tavlen. Uden en sejr i aftenens kamp mod PSG, er det tyske mandskab altså definitivt ude af turneringen. 

Men det tager ikke gnisten fra den danske angriber Yussuf Poulsen, da han bliver spurgt indtil chancerne for avancement på pressemødet forud for kampen.  

– Hvis vi ikke troede på os selv, havde vi ikke en grund til at spille kampen. Vi er altid indstillet med en positiv tankegang. I Paris viste vi, at vi kan matche de bedste hold. Så vi ved godt, vi er et tophold. Især på hjemmebane er vi i stand til at slå hvem som helst, siger Yussuf Poulsen.

Kampen bliver spillet uden Lionel Messi på holdkortet grundet smerter i baglår og knæ, men det ændrer ikke det store. 

– PSG har verdensklasse spillere på alle positioner. Di Maria og Neymar spillede ikke sidst vi mødte dem og de meldes klar til kampen, så spørgsmålet om Messis fravær er en fordel eller ulempe for os eksisterer ikke.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P