Europæisk Fodbold

Ajax-træner om Eriksen-rygter: Vi har ikke brug for nogen

Christian Eriksen skal ifølge en italiensk avis have udvist interesse for at vende retur til Holland og Ajax Amsterdam. Ajax-træner Erik ten Hag giver dog udtryk for, at det ikke kommer til at ske.

Christian Eriksen er færdig i Inter.
Foto: inter.it

Den italienske avis, Corriere dello Sport, skrev tirsdag, at Christian Eriksen ville være positivt stemt overfor et skifte tilbage til Ajax.

Det ser dog imidlertid ud til at prelle af på Ajax-træner Erik ten Hag, der kommenterede på rygterne forud for tirsdagens Champions League-brag mellem Ajax og Dortmund.

Læs også: Avis: Eriksen fristet af Ajax-retur

– Det er ikke noget, vi har overvejet endnu. Vi er ikke så langt i planlægningen af fremtiden. Vi må vente og se, for lige nu er vi midt i en sæson, som vi må forholde os til. Vi har et rigtig godt udvalg af spillere, og vores trup er både stærk og bred. Derfor har vi heller ikke rigtig brug for nogen lige nu, siger Erik ten Hag til RTL.

Efter Christian Eriksens kollaps under EM i sommer, fik han indopereret en pacemaker. Desværre for Christian Eriksen og Inter, er det ikke tilladt at spille med pacemaker i Italien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P