Afbrudt 1. divisionsopgør sender Lyngby til tops
Kampen mellem Vendsyssel FF og Lyngby Boldklub blev onsdag aften færdigspillet, efter kampen tilbage i september blev afbrudt på grund af spillers kollaps.
Onsdag aften var der dømt 1. divisionsopgør mellem top og bund, da Vendsyssel FF hjemme tog imod Lyngby Boldklub.
Kampen blev startet i det 59. minut, da det oprindelige opgør mellem de to hold tilbage i september blev afbrudt efter Vendsyssels Wessam Abou Ali faldt om efter 59 minutter ved stillingen 1-1.
Derfor var det ikke meget fodbold, det blev til for de to mandskaber, der sluttede kampen, som den startede. Nemlig 1-1.
Læs også: Tidligere superligaprofil ophæver sin kontrakt
Resultatet sender Lyngby Boldklub i spidsen af 1. division, hvor de ligger nummer et med en bedre målscorer, men med samme pointantal som både FC Helsingør og FC Fredericia.