Medie: Newcastle forhandler med ny manager
Newcastle skal ifølge Sky Sports være i fuld gang med at forhandle med Unai Emery om en fremtid som manager i klubben.
Lige siden Newcastle United valgte at fyre Steve Bruce som manager i den nordengelske klub, har der været adskillige navne i spil som ny manager i klubben. Nu mener Sky Sports at vide, at klubben har forhandlet med Unai Emery, der er cheftræner i spanske Villarreal.
Læs også: Midlertidig Newcastle-træner: Brug for et nyt ansigt, hvis vi skal overleve
Ifølge mediet har de to parter forhandlet over de seneste 48 timer, og der er planlagt flere forhandlinger i morgen onsdag. Emery skulle angiveligt koste Newcastle i omegnen af 44 millioner kroner (5 millioner engelske pund, red.)
Unai Emery er ifølge mediet glad for at stå i spidsen for Villarreal – men samtidig åben for at høre, hvad Newcastle tilbyder. På mandagens pressemøde forud for Villarreals Champions League kamp mod Young Boys blev den 49-årige spanske cheftræner forholdt oplysningerne om en eventuel fremtid i Newcastle, men han nægtede at kende noget til det.
Tidligere har Daily Mail nævnt Ajax-cheftræner, Erik Ten Hag, som værende ønsket i Newcastle United. Det kan du læse mere om herunder.