Champions League

Chelsea-matchvinder: Det var nemt at score

Hakim Ziyech lavede karrierens nok letteste mål, da han foran et tomt mål blot skulle sætte indersiden på Hudson-Odois indlæg.

Johan Dahlin snublede i Malmö-målet og Ziyech skulle blot sætte en inderside på for at blive matchvinder. Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix.

Chelsea trak sig tirsdag aften sejrrigt ud af opgøret på Eleda Stadion, hvor de mødte et hårdt kæmpende Malmö-mandskab. Matchvinder Hakim Ziyech stod for kampens enlige mål og var glad for sejren.

– Det var en vigtig kamp for os, og det er altid svært på udebane. Men fra starten kontrollere vi kampen, og giver ikke mange chancer væk. I slutningen scorede vi det ene mål, vi havde brug for, så vi tager tre point med hjem, siger Hakim Ziyech.

– Jeg har ventet længe på at score. Det var en god kombination fra Callum (Hudson-Odoi) og Kai (Havertz), og jeg var på bagerste stolpe og kunne nemt score, griner Ziyech.

Malmö FF-supporterne leverede kampen igennem god stemning, og imponerede også den marokkanske målscorer.

– Tilskuerne var fantastiske. Fra start til slut står de bag deres hold. Selvfølgelig er de imod os, men med den tid vi har været igennem [pandemi red.], er det stadig fedt.

Efter opgøret topper Chelsea gruppe H, mens Malmö står uden mulighed for videre avancement.

Læs også: Heroisk indsats fra Malmö var forgæves mod Chelsea

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P