Medie: PSG overvejer at ophæve med stjernespiller
Ifølge fransk avis overvejer Paris Saint-Germain at ophæve kontrakten med Sergio Ramos, der endnu ikke har spillet en kamp for klubben.
Denne sommer gjorde Paris Saint-Germain et kæmpe scoop, da man gratis kunne hente Sergio Ramos til. Skiftet er dog aldrig blevet til den store succes, som man kunne have forventet, da en drilsk skade har sat den spanske stjerneforsvarer ud af spil. Dermed står han stadig noteret for nul PSG-kampe.
Ifølge den franske avis Le Parisien har det nu fået klubben til grundigt at overveje næste træk. Her skulle man være parate til at forsøge at ophæve Sergio Ramos’ kontrakt, hvis det kan lade sig gøre.
Ifølge avisen skyldes overvejelserne, at man i PSG efterhånden har svært ved at bevare optimismen i forhold til den 35-årige spanske stjerne, der har haft en del tilbagefald.
Læs også: Messi: Vil gerne vende tilbage til FC Barcelona
Sergio Ramos har senest spillet en kamp i maj, og spanieren har blot spillet fem klubkampe i hele 2021.