Medie: Nu snakker AC og Chelsea sammen igen
Ifølge Football Insider snakker Andreas Christenen og Chelsea endnu engang kontraktforlængelse, efter der har været sammenbrud i forhandlingerne.
Andreas Christensen har udviklet sig til en nøglespiller for Chelsea i tiden under Thomas Tuchel. Derfor har der været meldt om forhandlinger om en kontraktforlængelse, da danskerens kontrakt står til at udløbe efter denne sæson. Disse skulle have lidt et knæk undervejs, men nu er der angiveligt positive nyheder for partnerne.
I hvert fald skriver Football Insider, at deres kilder fortæller, at den 25-årige landsholdsforsvarer og Chelsea er i fin dialog igen, og at det ventes, at en ny aftale bliver skrevet under snart. Samme melding giver den italienske transferjournalist Fabrizio Romano.
Læs også: Medier: AC og Chelsea ikke i dialog om forlængelse trods snarligt udløb
Andreas Christensen kan frit forhandle med andre klubber til januar, hvis der ikke kommer en ny aftale på plads med Chelsea inden.