
Fodboldspiller kollapser under kamp i Norge
I år har der været flere eksempler på hjertetilfælde under kampe. Nu er den gal igen.

Tilskuerne blev bedt om at forlade stadion efter kollapset. Foto: Ola Skram / Porten.no / NTB
Kampen mellem Sogndal og Stjørdals/Blink i Norges næstbedste række er udsat efter islandske Emil Pálsson er kollapset.
Den 28-årige islænding kollapsede efter blot 12 minutters spil og modtog livreddende førstehjælp, før han blev fløjet til hospital i lægehelikopter.
Ifølge flere medier var spilleren ved bevidsthed, da han blev fragtet hen til helikopteren.
Sogndal var foran med 1-0, og den norske avis VG fortæller, at kampen ikke bliver spillet færdig mandag aften.
I år har vi set kollaps på fodboldbanen i både 1. og 2. division herhjemme, men den situation der nok står klarest hos de fleste er Christian Eriksens kollaps under EM.