3F Superligaen

AGF-profil: Det tager tid at spille et nyt hold sammen!

AGF har langt fra fået en drømmestart på sæsonen, og exit’en i Sydbank Pokalen mod SønderjyskE har efterladt holdet i et vakuum – udenfor top seks – og med lang udsigt til et trofæ. Ifølge holdets midtbaneslider Nicolai Poulsen må alle dog også forvente, at det tager tid at få et helt nyt hold spillet sammen.

AGF's Nicolai Poulsen i kamp på midtbanen og AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF møder OB mandag aften i Odense efter en dårlig start på sæsonen. Århusianerne er ude af Sydbank Pokalen, og holdet fra Fredensvang ligger lige nu placeret på en niendeplads i Superligaen.

Den dårlige placering i Superligaen skyldes delvist en meget dårlig start på sæsonen, hvor AGF kun fik tre point i de første syv kampe, og noget af forklaringen skyldes blandt andet en større udskiftning i truppen, hvor AGF i sommer skulle integrere blandt andre Yann Aurel Bisseck, Frederik Brandhof, Jesper Hansen, Oliver Lund, Anthony D’Alberto, Dawid Kurminowski, Eric Kahl, Mikael Andersson og Mustapha Bundu fra juli til september måned.

– Man skal kigge på, at der er blevet skiftet meget ud i truppen. Der har været mange til- og afgange i sommer. Og flere af dem, vi har sagt farvel til, har været vigtige i vores offensive spil. Vi mistede mange assists og mål, og vores to backs var jo vanvittige i sidste sæson, og det tager også tid at spille nye ind, siger midtbanespilleren Nicolai Poulsen til campo.dk.

Mangler der nogen gange lidt flere ledere på banen? Netop Casper Højer kunne jo også godt gå ind i en tackling og sige: Så stopper det her….

– … det er da klart, at det gør ondt at miste en Casper Højer, som var den bedste venstre back i ligaen. Eric (Kahl, red.) er også fantastisk god, og han bliver sindssyg dygtig og kommer også til at blive solgt på et tidspunkt – det er jeg sikker på. Men Højer havde selvfølgelig også en alder, hvor han toppede. Han var også ekstrem vigtig udenfor banen, og det var Kevin (Diks, red.) også. Og Bror mistede vi også. Jeg kunne blive ved, siger Nicolai Poulsen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Det kan godt være, det her bliver lidt en mellemsæson, selvom det er tidligt at sige. Men lige nu handler det først og fremmest om at vinde i Odense på mandag. Så kan vi kigge lidt opad. Men først og fremmest skal vi kigge lidt indad, slutter AGF’s nummer 6.

AGF har for vane at spille målrige opgør mod netop OB, så med lidt held får holdet gang i målscoringen mandag aften.

Læs også: AGF mangler midtbanespiller til kampen mod OB

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P