
Liverpool-profil ventes ude mod Atlético Madrid
Jürgen Klopp regner med at måtte undvære Naby Keïta mod Atlético Madrid, efter midtbanespilleren måtte udgå skadet mod Brighton.

På onsdag tager Liverpool hjemme imod Atlético Madrid i Champions League. Her må Liverpool dog med højeste sandsynlighed undvære midtbaneprofilen Naby Keïta, der udgik skadet efter 20 minutter mod Brighton i lørdagens 2-2 kamp på Anfield. Det fortæller manager Jürgen Klopp til klubbens hjemmeside.
– Han sagde til mig, det var baglåret. Vi må se, og han skal scannes i morgen eller overmorgen, og så ved vi det. Men hvis nogen mærker noget i baglåret, vil det være første gang nogensinde, at han bliver klar til næste kamp. Så det kan jeg ikke se ske, lyder det fra Klopp.
Læs også: Crystal Palace-stjerne åbner op efter racismebeskeder ovenpå sejr over City
Kampen mellem Liverpool og Atlético Madrid spilles onsdag aften klokken 21 og kan følges på TV3+ og Viaplay.