3F Superligaen

FC Nordsjælland-træner efter tvivlsomt straffespark: Nogen er bedre til at se end andre

FC Nordsjælland følte sig i den grad uretfærdigt behandlet i søndagens kamp mod AaB, hvor hjemmeholdet fik dømt et tvivlsomt straffespark imod sig, mens de ikke selv fik det, der lignede et klokkeklart straffespark.

Flemming Pedersen og FC Nordsjælland var ikke tilfredse med særligt to kendelser i søndagens kamp mod AaB. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fodbold er et spil, hvor selv de små marginaler ofte kan blive afgørende.

Søndag var der absolut ingen af de marginaler, der gik FC Nordsjællands vej i kampen mod AaB. Gæsterne fik på tærsklen til pausen et straffespark, da Martin Frese fik bolden sparket op på armen på kanten af eget felt, og selvom dommer Anders Poulsen fik hjælp fra VAR, nåede dommer-teamet ikke frem til den rette dom.

Læs også: AaB forværrede FC Nordsjællands krise

– Ifølge reglerne er der jo nok ikke straffe, for det er bold til hånd og kort afstand, og ikke hånd til bold. Der sidder også en VAR-dommer udenfor, som tvinge Anders Poulsen til at se situationen igen, så der er flere, der er lige gode om den.  Nogle er bedre til at se end andre, nogle er bedre til at iagttage end andre, og sådan er det, sagde cheftræner Flemming Pedersen efter kampen til Eurosport.

I anden halvleg af kampen blev FC Nordsjælland snydt for det, de selv syntes var et klokkeklart straffespark til Mads Døhr Thychosen, og da AaB kort efter gjorde det til 0-2, måtte FC Nordsjælland konstatere, at det nu kun er blevet til ét point i de seneste otte superligakampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P