3F Superligaen

AaB forværrede FC Nordsjællands krise

I FC Nordsjælland er de formentlig ikke super begejstrede for brugen af VAR efter søndagens kamp mod AaB, hvor to straffesparkskendelser gik markant imod hjemmeholdet, der kun har fået et enkelt point i de seneste otte superligakampe.

FC Nordsjællands Mads Døhr Thychosen kunne med rette føle sig snydt for et straffespark. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Efter en fin start på sæsonen satte AaB den 27. august gang i det, der nu har vist sig at være begyndelsen på en reel krise i FC Nordsjælland.

Aalborgenserne slog dengang nordsjællænderne med 2-1 i Aalborg, og søndag forværrede nordjyderne så den krise, som de selv igangsatte, da de igen tog alle tre point mod FC Nordsjælland.

FC Norsjælland har kun fået et enkelt point i de seneste otte superligakampe, og Flemming Pedersens tropper skal således være glade for, at de vandt fire af sæsonens første seks kampe.

I dagens kamp på Right to Dream Park havde nordsjællænderne muligheder for at få point, og hjemmeholdet vil formentlig gå fra kampen og føle sig en smule snydt af VAR-teknologien.

Kampen startede helt stille og roligt, og først efter et lille kvarters spil var det stjernefrøet Andreas Schjelderup, der fra kanten af feltet testede den ene opstander bag AaB-målmanden Jacob Rinne, men det blev ikke til fjerde sæsonscoring for nordmanden. Kort efter kom en anden nordmand i fokus, da AaB-forsvareren Andreas Granli måtte forlade banen og gøre plads til Anders Hagelskjær.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Nogen chancemæssig stor oplevelse leverede de to formsvage mandskaber bestemt ikke på det nordsjællandske kunstgræs, og da der endelig var optræk til en ny chance til hjemmeholdet, missede unge Schjelderup helt at ramme bolden, da han ellers blev spillet alene igennem med AaB-målmanden.

Bedst som en helt lige første halvleg så ud til at skulle ende målløs, fik AaB det, der må betegnes som et tvivlsomt straffespark. Bolden blev fra tæt hold sparket op på armen af Martin Frese, som lige akkurat havde armen hængende på kanten af straffesparksfeltet.

FC Nordsjælland-spillerne var selvsagt ikke tilfreds med vurderingen fra VAR-vognen, men det var AaB’s norske topscorer, Iver Fossum, fuldstændig ligeglad med, da han sendte bolden ind til en pauseføring til gæsterne.

Læs også: Midtjylland-juvel grundlage sikker sejr i Randers

Det unge hjemmehold kom fint ud fra pausen, og efter en times spil følte de sig igen dårligt behandlet af VAR. Mads Døhr Thychosen blev nedlagt i AaB-feltet, men dommer Anders Poulsen stod godt placeret og vinkede afvisende. I den langsomme gengivelse var det til gengæld nemt at få øje på den strafbare AaB-forseelse, og derfor var det også svært at være uenig i Thychosens frustration over det manglende straffespark.

Ondt blev værre for Thychosen og FC Nordsjælland ti minutter senere, da den den 24-årige forsvarsspiller nedlagde kampens enlige målscorer på kanten af feltet. Fossum tog sig selv af frisparket, som han fik sendt flot over den nordsjællandske mur.

I målet kastede målmand Emmanuel Ogura sig efter afslutningen, som så ud til at have kurs ved siden af målet, og på meget klodset vis parerede den ghanesiske sidste skanse bolden ind foran eget mål, hvor ingen af de rødklædte spillere var fulgt med AaB’s Tim Prica, der fordoblede nordjydernes føring ved at sparke bolden ind i det tomme mål.

0-2-scoringen punkterede kampen for hjemmeholdet, der ikke for alvor formåede at true AaB-målet i resten af kampen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P