Vejle til Parken med uændret trup
Vejle Boldklub tager søndag til Parken med præcis samme trup, som i sidste weekend snuppede sæsonens første superligasejr mod FC Nordsjælland.
Vejle Boldklub befinder sig lige pludselig i en mini-stime af sejre.
Det har de ikke været vant til i Vejle i denne sæson, men det er ikke desto mindre tilfældet, efter Superligaens bundhold i sidste weekend slog FC Nordsjælland og i midtugen slog lokalrivalerne fra AC Horsens ud af pokalturneringen.
Søndag skal Peter Sørensens tropper op mod F.C. København i Parken, og cheftræneren har udtaget præcis de samme 19 spillere, som i sidste weekend slog FC Nordsjælland.
Det betyder også, at Jacob Schoop og Mouhamadou Drammeh er tilbage i truppen i forhold til pokalkampen mod AC Horsens, og det samme gør sig gældende for målmand Sten Grytebust, der dermed ser ud til at skulle op mod den klub, som ejer ham.
Vejle Boldklubs trup mod F.C. København:
1. Alexander Brunst
2. Heron Crespo da Silva
3. Viljormur Davidsen
5. Manjrekar James
6. Saeid Ezatolahi
7. Mouhamadou Drammeh
8. Lukas Engel
9. Andrés Ponce
10. Allan Sousa
13. Sten Grytebust
15. Hallur Hansson
16. Kevin Custovic
19. Luka Djordjevic
20. Jacob Schoop
22. Denis Kolinger
33. Hans Høllsberg
34. Lundrim Hetemi
37. Christian Gammelgaard
44. Tobias Mølgaard