Topholdsdræberne fra Lazio fandt ligemand i Atalanta
Joakim Mæhle og Atalanta havde det svært i lørdagens opgør mod Lazio og var tæt på at blive næste tophold i rækken af besejrede tophold.
Lazios fem seneste opgør har budt på sejre over store hold som Inter, Fiorentina og Roma, mens Bologna og Verona fra den nedre halvdel af Serie A bød på nederlag.
Nu har favoritdræberne fra Lazio endelig fundet deres ligemand, da de mødte Atalanta lørdag eftermiddag.
Første halvleg bød på mål i begge ender og en pausestilling på 1-1, før topscorer i Serie A Ciro Immobile bragte Lazio på sejrskurs 15 minutter før tid. Italieneren holder et flot målgennemsnit med ni mål i 11 kampe.
Dybt inde i kampens overtid reddede Atalanta så et enkelt point, da Marten De Roon udlignede til kampens slutresultat 2-2.