Dansk Fodbold

UEFA vil ulige kvindelandskampe til livs

For mange kvindelandskampe ender med kæmpe sejre til det ene af holdene, og det vil UEFA nu forsøge at ændre på. Hvordan det skal ske, ligger endnu ikke fast.

Det danske landshold slog senest Montenegro med 5-1. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det danske kvindelandshold er indtil nu gået igennem VM-kvalifikationen med lutter sejre.

Det er der for så vidt ikke noget odiøst i, og det samme gør sig da også gældende for de danske herrer, men ser man på resultaterne, opdager man et billede, der tydeliggør den klasseforskel, der indtil nu har været i VM-kvalifikationen.

Danmark startede med at slå Malta 7-0, herefter slog de Azerbaijan 0-8, Bosnien blev slået med samme resultat, inden Montenegro slutteligt blev slået med 1-5. Den slags resultater vil de til livs hos UEFA, da det langt fra er enestående for det danske landshold.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Vi vil se grundigt på det og ikke bare komme med en hurtig løsning, for kvalifikationen er stadig vigtig. Det betyder ikke, at vi skal have det præcis samme format som hos herrerne, siger Nadine Kessler, der er formand for UEFA’s kvindefodbold, til AP.

Inden indeværende kvalifikation blev en pre-kvalifikation skrottet til fordel for et format, der ligner herrernes, hvor alle 51 europæiske nationer deles op i ni puljer.

– Vi havde tidligere pre-kvalifikation, men måske var det heller ikke den rigtige løsning for konkurrencemæssig balance. Så blev det ændret til gruppekampe. Vi skal virkelig kigge grundigt på de problemstillinger vi har [..] Vi skal hjælpe europæiske kvindefodbold med at vokse yderligere. Der er nuancer, man er nødt til at kigge på, lyder det fra Kessler.

Det danske landshold er lige nu etter i sin kvalifikationsgruppe, men endnu har de ikke mødt Rusland, som ligesom Danmark har vundet alle sine første fire kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P