
Monterrey vinder Champions League
Den rent mexicanske finale i CONCACAF's Champions League blev i nat vundet af Monterrey over América.

Monterrey er den klub, der har vundet CONCACAF's Champions League flest gange. Foto: Julio Cesar AGUILAR / AFP.
CF Monterrey vandt i nat dansk tid med 1-0 over CF América i Champions League-finalen for CONCACAF – organisationen i Nordamerika, Centralamerika og Caribien.
Målet blev scoret af den mexicanske angriber Rogelio Funes Mori i det niende minut. Og da der ikke blev scoret mere i kampen, kunne Monterrey løfte Champions League-pokalen for femte gang i historien, hvilket gør klubben til den mest vindende i turneringen.
Med finalesejren kvalificerede Monterrey sig dermed til FIFA’s klub-VM, der spilles i starten af 2022 i de Forenede Arabiske Emirater.
Læs også: FIFA: Her skal klub-VM afholdes