LaLiga

VAR og udvisning – drama for Atletico og Simeone

Atletico Madrid og Diego Simeone var sent torsdag aften på besøg hos bundholdet Levante. Det var en kamp, som skabte store problemer for de forsvarende spanske mestre.

Levante kunne fejre deres sjette point, som er hentet med seks uafgjorte. Holdet er stadig uden sejr. Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix.

Atletico Madrids håb om at holde fast i toppen af La Liga led et ordentlig knæk torsdag aften, da Levante efter stort drama tog sejren fra dem.

Atletico Madrid var ellers foran både 1-0 og 2-1, men det rakte således ikke helt til slutfløjt. Diego Simeone var på sidelinjen meget højlydt, ligesom man kender ham. Efter 80 minutter fik dommeren nok, og træneren gik derfor glip af Levantes sene udligning

Et indlæg blev kort før tid sendt op på hånden af en Atletico-forsvarsspiller, og kampens dommer kunne efter en VAR-gennemgang give hjemmeholdet straffespark – og det endda for anden gang i kampen.

Her blev Enis Bardhi den store helt for Levante, han var to gange kølig fra straffesparkspletten. I første halvleg tæskede han bolden ind i midten af målet, mens det sidste straffespark blev sat ind i samlingen mellem netmaskerne og stolpen.

Atletico Madrids Rober Pier fik desuden en udvisning efter kampen blev fløjtet af, da han brokkede sig til kampens dommer. Atletico har fem point op til førerholdet i La Liga med en kamp i hånden.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P