Premier League

Uniteds Rashford om Liverpool-afklapsning: Jeg er flov

Manchester Uniteds Marcus Rashford forholder sig nu til det sviende nederlag til Liverpool på 0-5 i søndags. Angriberen er flov over præstationen.

Marcus Rashford græmmer sig under Manchester Uniteds 0-5 nederlag til Liverpool. Foto: REUTERS/Phil Noble.

Manchester United fik ørerne i maskinen mod Liverpool i søndagens 0-5-nederlag. Efter mange dages tavshed forholder Marcus Rashford sig nu på twitter til nederlaget, som han er flov over.

– Jeg kan ikke lyve. I har ikke hørt fra mig her, fordi jeg som United-fan ikke vidste, hvad jeg skulle sige efter søndag. Jeg var flov. Jeg er flov. Vores fans er alt, og I fortjente ikke det. Vi arbejder hårdt på at forsøge at fikse dette. Vi er nødt til at forløse os selv, skriver Marcus Rashford i et opslag på sin twitterprofil.

Læs også: CAMPO VED TAVLEN: Manchester Uniteds hold er uorganiseret og usammenhængende!

Du kan se angriberens twitteropslag herunder.

Manchester United er placeret på en syvendeplads med otte point op til nummer et – Chelsea FC. Næste mulighed for at få tre point for Rashford og Manchester United er lørdagens udekamp mod Tottenham, der har danske Pierre-Emil Højbjerg på holdet. Kampen spilles klokken 18.30 og kan ses på 3+.

Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P