Norwich med 190 millioner kroner i overskud – spillersalg er nøglen
Norwich er lige nu kendt som elevatorholdet i engelsk fodbold, men selv klubben er rykket frem og tilbage mellem Premier League og The Championsship, har de alligevel formået at lave et stabilt overskud.
Norwich City har netop rapporteret et overskud på godt 190 millioner danske kroner for regnskabsåret 20/21.
Overskuddet skyldes primært indtægter fra en række spillersalg i perioden, og den samlede omsætning nåede en halv milliard. Klubben led forventeligt et betydeligt fald i tv-indtægter på grund af nedrykningen til The Championship i forrige sæson.
Klubbens indtægter fra billetsalg og forplejning blev også væsentligt reduceret på grund af Covid19, men ‘Kanariefuglene’ hev i stedet en gevinst på 525 millioner kroner på spillerhandler.
Det var blandt andet klubrekordsalget af Emi Buendia til Aston Villa for 300 millioner kroner, samt salget af Jamal Lewis til Newcastle United og Ben Godfrey til Everton, der påvirkede regnskabet positivt.
Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!