Kylian Mbappé: Jeg vil deltage til OL i 2024
Den franske superstjerne Kylian Mbappé håber, at han kan deltage for Frankrig ved de Olympiske Lege i 2024 på 'hjemmebane' i Paris.
Han har allerede vundet VM med det franske landshold, og nu håber den kun 22-årige Kylian Mbappé, at han kan spille for Frankrig til de Olympiske Lege på hjemmebane i Paris i 2024.
Mbappé, der til daglig spiller i netop Paris hos PSG, fortæller om hans oplevelser ved at følge De Olympiske Lege i 2012 i London, hvor han med stor beundrelse så blandt andet sin holdkammerat Neymar spille for Brasilien.
Nu drømmer han om, at det næste gang er ham selv, der skal spille i ugerne under de Olympiske Lege. Det siger han til den franske avis L’Equipe.
– Jeg så OL i London i 2012 og indså vigtigheden af denne globale konkurrence. Legene er det ultimative benchmark for sport, som alle sportsmænd og kvinder i verden ønsker at konkurrere i og opleve mindst én gang i deres liv, siger Mbappé blandt andet til avisen.
– Jeg vil gerne opleve Paris-legene. Det er en stærk indre følelse, som om jeg var bestemt til at deltage i denne enorme fest i min by, i mit land, hundrede år efter den sidste OL-konkurrence i Frankrig, siger han endvidere.
I 2024 er det 100 årsdagen for sidste gang OL blev afholdt i Paris.