FC Barcelona fyrer Koeman
FC Barcelona meddelte officielt natten til torsdag, at klubben har valgt at fyre deres cheftræner, Ronald Koeman.
Natten til torsdag kunne FC Barcelona på sin officielle hjemmeside offentliggøre, at de har valgt at fyre holdets hollandske cheftræner, Ronald Koeman.
Den hollandske Barca-træner har længe siddet varmt i trænersædet hos den catalanske klub, da klubben har opnået adskillige dårlige resultater under ham.
Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!
Onsdag aften opnåede de endnu et, da Barcelona på udebane tabte med 1-0 til Rayo Vallecano. Et mandskab som den catalanske klub inden onsdagens opgør ikke havde tabt til siden 2002.
Ifølge FC Barcelonas hjemmeside, informerede præsidenten, Joan Laporta, Ronald Koeman om fyringen efter nederlaget til Rayo Vallecano.
Efter kampen onsdag aften udtalte Ronald Koeman til spanske medier:
– Jeg er bekymret for effektiviteten, men ikke for spillet. Vi har skabt chancer, og vi har været på et højt niveau, men i Spanien tæller det ikke at spille godt, sagde hollænderen. Og det fik han jo så ret i kort efter.
FC Barcelona ligger lige nu placeret på en 9. plads i LaLiga.
Læs også: FC Barcelona fyrer Koeman