Serie A

Juventus storskuffede på hjemmebane

Juventus tog onsdag aften imod Sassuolo i Serie A, hvor hjemmeholdet storskuffede med sent nederlag.

Sassuolo tog alle tre point på udebane mod Juventus. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Juventus har i denne sæson været en skygge af sig selv i Serie A, hvor holdet var placeret som nummer otte med hele 13 point op til førerholdet AC Milan før dagens kamp.

Nu skulle Den Gamle Dame så forsøge at hente tre hjemmebanepoint, da man tog imod Sassuolo. Kampen skulle dog vise sig at blive en vanskelig affære. I slutningen af 1. halvleg bragte udeholdet sig nemlig foran med 0-1.

Denne stilling holdte helt til det 76. minut, hvor amerikanske Weston McKennie kunne bringe balance i regnskabet og udligne til 1-1. Et resultat, der dog ikke holdt til slutfløjt.

I den allerdybeste overtid scorede Sassuolo nemlig endnu engang og påførte dermed Juventus et skuffende nederlag på 1-2.

Læs også: Tidligere stjerneangriber skifter til den næstbedste spanske række

Andetsteds i Italien startede Joakim Mæhle på backen for Atalanta, der mødte Sampdoria på udebane. Her kunne danskeren sammen med sit hold trække det længste strå og sikre sig alle tre point, da det blev til en 1-3 sejr.

Med sejren rykker Atalanta op i top fire – med ti point op til AC Milan på førstepladsen.

Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P