Feyenoord-direktør siger op i klubben efter fantrusler: Det gør ondt
Mark Koevermans har opsagt sin stilling som direktør for Feyenoord pr. 1. december. Valget er truffet på grund af flere trusler rettet mod ham og familien.
Feyenoords nuværende direktør, Mark Koevermans, trækker sig fra sin stilling pr. 1. december. Det sker efter flere trusler rettet mod ham og familien.
Ifølge ESPN skulle hele balladen øjensynligt være startet, da Koevermans ville have bygget et nyt stadion til den hollandske klub.
Truslerne mod direktøren har været tiltagende i en så høj grad, at han nu selv siger stop. Det skulle blandt andet have udmøntet sig i knuste vinduer og grafittiovermalinger på hans egen matrikel.
Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!
Til Feyenoords hjemmeside, sætter den nu afgående direktør et par ord på beslutningen.
– Feyenoord har været i mit hjerte, siden jeg var et barn. Da jeg blev ansat, var det ikke for sjovt eller en overdrivelse, at jeg sagde, at det var en drengedrøm, der gik i opfyldelse, siger han betuttet og uddyber:
– I dag er ikke nogen god dag for mig. Det gør ondt at have truffet denne beslutning, men jeg tror, at det er for det bedste, selv om jeg ved, jeg vil savne klubben og kollegaerne, understreger han til Feyenoords hjemmeside.
Læs også: Brian Laudrup til Gerrard: Tænk dig godt om, inden du vælger klub