Dortmund bekræfter Liverpools interesse for profil
Dortmunds sportsdirektør Sebastian Kehl bekræfter den store interesse for Jude Bellingham - blandt andet fra Liverpool.
Der har været mange rygter om, at Borussia Dortmunds 18-årige engelske profil Jude Bellingham tiltrækker sig stor interesse fra flere europæiske topklubber.
Nu bekræfter klubbens sportsdirektør Sebastian Kehl, at der er noget om snakken, og at Liverpool blot er en af bejlerne.
– Der er stor interesse for Jude Bellingham – ikke kun fra Liverpool, men der er ikke noget definitivt og der er ikke en frikøbsklausul på ham, lyder det fra Dortmund-sportsdirektøren til tyske Sport1.
Læs også: Thomas Tuchel storroser AC: En meget intelligent spiller
Jude Bellingham har spillet 61 kampe for Dortmund, hvor det er blevet til syv mål og ti assists. Han kom til klubben fra Birmingham i sommeren 2020.