LaLiga

Så slemt står det til med Barcelonas gæld – stigning på + 1600% på tre år!

FC Barcelona tabte søndag El Clasico på hjemmebane mod Real Madrid, men også udenfor banen kæmper klubben som bekendt med økonomiske udfordringer. Gælden er eksploderet de seneste tre år, og alene på spillerlønninger har klubben givet underskud.

FC Barcelonas gæld er enorm, og i marts måned i år var klubben teknisk set gået konkurs. Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS/Albert Gea

FC Barcelona er i alvorlige økonomiske problemer, og klubbens bestyrelse arbejder lige på at opnå lån for 525 millioner euro, som skal sikre driften i de kommende sæsoner.

Joan Laporta har flere gange beskyldt den tidligere ledelse for at have drevet klubben uansvarligt, og det internationale fodboldmedie Offthepitch.com beretter nu om, hvor slemt det egentlig står til. Og er man fan af ’Blaugrana’, så er det ikke behagelig læsning.

Klubben har dermed henover en femårig periode haft gennemsnittelige lønudgifter på 350 millioner danske kroner om måneden

Klubbens samlede gæld
Et af de helt store problemer for FC Barcelona er klubbens nettogæld. Fra 2018 til 2021 er er den steget med 1659%, så den nu udgør 472 millioner euro svarende til godt 3,5 milliarder danske kroner.

Den enorme gæld skyldes blandt andet nogle langsigtede lån, som klubben har taget for at betale af på en kortsigtet gæld. Klubben har reduceret de kortsigtede gældsposter med 80 millioner euro fra 2020 til 2021, men til gengæld er de langsigtede gældsposter steget fra 211 millioner euro i 2020 til 344,5 millioner euro i 2021.

FC Barcelona har altså finansieret deres kortsigtede gæld ved blandt andet at optage gæld på lang sigt.

Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag

Spillerlønninger og køb
En af de største årsager til FC Barcelonas økonomiske krise er for høje spillerlønninger og for dyre indkøb. Siden klubben solgte Neymar i 2017 har den brugt 1,05 milliarder euro svarende til 7,8 milliarder danske kroner på spillere, og ‘Barca’ er den klub, der fra 2016 – 2021 har brugt flest penge på transfers i Europa.

I samme periode havde klubben også den største årlige udgift til spillerlønninger i Europa – dog bortset fra 2017. Lønudgiften fra 2016 – 2021 lød på 2,9 milliarder euro svarende til mere end 21 milliarder danske kroner. Klubben har dermed henover en femårig periode har gennemsnittelige lønudgifter på 350 millioner danske kroner om måneden.

Klubben har desuden oplevet et fald i spillersalg på over 80% fra 2018 til 2021.

Barcelonas topchef, Ferran Reverter, har for nylig udtalt, at klubben teknisk set var konkurs tilbage i marts og ville være blevet opløst, hvis det havde været et offentligt selskab. Flere spillere gik med til betydelige lønnedgange, hvilket reddede klubben fra at være insolvent.

Læs mere på offthepitch.com.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P