Desperat Di Maria: Vil opgive 17 trofæer for Champions League-trofæ
Paris Saint Germains argentinske Angel Di Maria er i den grad opsat på at vinde Champions League. Så opsat, at han er villig til at ofre de 17 trofæer, han har vundet i karrieren for at kunne løfte trofæet med de store ører.
Angel Di Maria har vundet masser af sølvtøj i sin tid hos franske PSG, hvor han har høstet fire mesterskaber og fem pokaltitler, siden han kom til klubben i 2015.
læs også: Stuttgart-træner roser Wahid Faghir: Han udstråler målfarlighed
Men der er dog ét trofæ, som den argentinske stjerne endnu ikke har vundet med PSG.
-Jeg er villig til at opgive alle de 17 trofæer, jeg har vundet, for at vinde finalen i Champions League, fortæller højrewingen til spanske Marca.
-Vi har været så tæt på, og vi har stadig muligheden for at gå hele vejen i år, så det vil pine mig at skulle forlade klubben uden at vinde Champions League, sagde Di Maria.
Læs også: Oprykkerne fra Viborg pulveriserede AaB på udebane i syvmålskamp
Og Di Marias PSG ligger i første omgang til at avancere fra Champions League-gruppespillet, hvor de fører deres pulje.