Premier League

Lallana om Liverpool-exit: Fik aldrig taget ordentlig afsked med fansene

Adam Lallana skiftede i 2020 til Brighton & Hove Albion på en fri transfer. Det var samtidigt en tid, hvor coronapandemien hærgede. Derfor ærgrer englænderen sig over i dag, at han aldrig fik sagt rigtigt farvel til Liverpool-fansene, men nu vender han tilbage til Anfield i weekenden med sit nye hold.

Adam Lallana ser frem til at møde sit gamle Liverpool-hold lørdag. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Adam Lallana skiftede til Brighton & Hove Albion i 2020 på en fri transfer, var coronapandemien på sit højeste. Derfor spillede klubberne for tomme tribuner, hvilket betød at englænderens farvel til klubben efter 178 kampe aldrig rigtig blev helt forløst.

Men nu vender Lallana tilbage til Anfield i weekenden, og det er en kamp han ser frem til at spille.

– Det var trist at forlade Liverpool under corona. Det betød, at jeg aldrig fik den sidste kamp foran fansene på stadion, siger han og uddyber:

– Det bliver specielt, jeg har mange venner, som jeg har opnået meget med. Selvfølgelig ønsker jeg at komme tilbage (til Anfield, red.) for at vinde, men inden da har vi en vigtig kamp på onsdag i ligacuppen mod Leicester, som vi lige skal have styr på først, fortæller han til mediet Sussex Live.

Adam Lallana har rundet sine første 40 optrædener for Albion, hvor han har etableret sig på midtbanen som én af Graham Potters udvalgte.

Du kan se Liverpool mod Brighton lørdag kl. 16:00 på Viaplay.

Læs også: Dagens overblik: Derby, derby, derby, dystopiske Dal Hende og skuffet Solskjær

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P