Europæisk Fodbold

VAR-drama i fransk remis

Rødt kort og to annullerede mål i målløst fransk derby mellem Marseille og Paris Saint Germain.

En stjernespækket offensiv fra PSG kunne ikke score mod en bundsolid Marseille-defensiv. Foto: Christophe Simon/AFP/Ritzau Scanpix.

Marseille og Paris Saint Germain mødtes søndag aften til en kamp der bød på rødt kort, og to gange VAR-drama.

Efter syv minutter troede gæsterne fra Paris, at de havde bragt sig foran ved Luan Peres. Dommeren fik dog besked i sin øresnegl og kunne korrekt annullere målet for offside.

Fjorten minutter senere var den gal igen, da Marseilles Arkadiusz Milik fik netmaskerne til at blafre. Her gjorde dommeren igen brug af VAR og måtte annullere målet for offside.

Achraf Hakimi modtog efter en times spil et rødt kort, men selv med en mand i overtal formåede Marseille ikke at dirke PSG-defensiven op.

Kampen ender 0-0 og sender Marseille op på en fjerdeplads. PSG ligger fortsat suverænt nummer et i Ligue 1.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P