3F Superligaen

Maxsø: Det betyder alt

Brøndbys anfører Andreas Maxsø var en glad mand, efter derbysejr og straffesparksscoring fra egen fod.

Knap 24.000 tilskuere var mødt frem for at se drengene fra Vestegnen i det københavnske derby. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Derby nummer 96 blev til en sejr på 2-1 for de blågule fra Vestegnen. Anfører Andreas Maxsø var ikke til at skyde igennem efter kampen.

– Det betyder alt, specielt med den start på sæsonen. Vi har skyldt at give en sejr til fansene. De imponerer hver gang, så det her var en sejr for dem, siger Maxsø til TV3+.

– Det er fantastisk. Vi spiller en god første halvleg, men kommer for sløset ud efter pausen, men har heldigvis heldet med os. Fra midten af anden halvleg styrer vi spillet og får puttet en ind. Så lukker vi et mål ind, men vi krigede den hjem, slutter Maxsø.

Nu kan Brøndby-mandskabet se frem mod et pokalopgør mod Serie 1-holdet Aalborg Freja. De spiller torsdag aften på Aalborg Portland Park.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P