3F Superligaen

Sviatchenko ser frem til møde med flere tidligere holdkammerater

Når FC Midtjylland søndag tager imod SønderjyskE, bliver det samtidig et møde med flere tidligere holdkammerater for hjemmeholdets anfører Erik Sviatchenko.

Erik Sviatchenko
Erik Sviatchenko forventer at få alle tre point, når SønderjyskE søndag aften kommer forbi Herning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Søndag aften tager FC Midtjylland imod SønderjyskE hjemme på MCH Arena i Herning. Det er et opgør, hvor der bliver tale om et gensyn for mange SønderjyskE-spillere, der har en fortid i netop FC Midtjylland.

Det sønderjyske mandskab har nemlig fem tidligere FCM’ere i truppen i Rilwan Hassan, Marc Dal Hende, Patrick Banggard, Mads Albæk og Søren Reese. Nogen, hjemmeholdets anfører Erik Sviatchenko ser frem til at tage imod. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

– De er alle sammen nogle gode gutter, og vi har jo mange gode minder sammen fra tidligere, så det er altid dejligt lige at hilse på dem, men når kampen først er fløjtet op, er det kun sejren, der fylder. Så i den forstand er det ikke en anderledes kamp. Vi skal bare vinde, lyder det fra Erik Sviatchenko, som har nogle klare forhåbninger om kampens forløb.

– Vi skal som altid ud og dominere kampen – forhåbentligt med god hjælp fra lægterne. Vi har haft mange succesfulde kampe, hvor vi har været dominerende, så det er egentligt den simple formular til sejr.

Læs også: Angriber tilbage for SønderjyskE til FCM-opgør

Kampen mellem FC Midtjylland og SønderjyskE starter søndag klokken 18 og kan følges på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P