Bundesligaen

Norsk landholdslæge: Haalands skade kan være værre end først antaget

Den norske landsholdslæge spår, at Erling Haalands skade kan betyde, at stjerneangriberen kan misse resten af året.

Haaland
Erling Braut Haaland kan ifølge den norske landsholdslæge være ude af spil resten af året. Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

Borussia Dortmund meldte onsdag ud, at Erling Haaland endnu engang er ude med en skade. Der er tale om en skade i hoften, og de første meldinger gik på, at det nok ville holde stjerneangriberen ude af spil i nogle uger. 

Nu fortæller den norske landsholdslæge, Ola Sand, i et interview med avisen VG, at udsigterne kan være noget mere dystre.

– Jeg tror, det er en skade, som tager mere end fire uger, men det er for tidligt at sige noget præcist, siger landsholdslægen og præciserer.

– Jeg har set billederne, og det er en omfattende skade. Han er en typisk spiller, der kan få sådanne skader med hans fart, og når han sparker så meget, siger Sand og uddyber, at den type skade kan tage op til ti uger at komme sig over.

Læs også: Bayern og Dortmund pligtsejrede mod dansker-klubber

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P