Bundesligaen

Bayern og Dortmund pligtsejrede mod dansker-klubber

Bayern Mücnhen og Borussia Dortmund spillede mod henholdsvis Hoffenheim og Armania Bielefeld lørdag eftermiddag, hvor begge klubber sejrede sikker.

Bayern München sikrede sig sejren over Hoffenheim allerede i første halvleg. Foto: Andreas Gebert/Reuters/Ritzau Scanpix.

Lørdag eftermiddag skulle både Bayern München og Borussia Dortmund i aktion i 1. Bundesligaen. Her skulle Bayern hjemme på Allianz Arena møde Hoffenheim med danske Jacob Bruun Larsen i startopstillingen, mens Dortmund uden en skadet Erling Braat Haaland skulle møde Armania Bielefeld, der havde danske Jacob Barret Laursen med fra start.

På Allianz Arena sejrede de forsvarende tyske mestre sikkert. Allerede efter otte minutter bragte tyske Serge Gnabry hjemmeholdet i front, men desværre for den tyske landsholdsspiller, blev målet underkendt af VAR.

Men blot otte minutter senere lykkedes det igen for selvsamme Gnabry at score, og denne gang kunne VAR ikke sætte en stopper for målet.

Knap 15 minutter senere bragte den altid farlige Robert Lewandowski Bayern yderligere i front. Det bringer den polske angriber op på hele 10 mål i denne sæsons Bundesliga.

I anden halvleg blev Maxim Choupo-Moting skiftet ind, hvilket den afrikanske angriber krydrede med et mål til 3-0 efter 82 minutter, og blot fem minutter senere scorede Kingsley Coman kampens sidste mål til 4-0.

I den anden bundesligakamp vandt Dortmund overlegent over Bielefeld. Efter 31 minutters spil fik de tildelt et straffespark som tyske Emre Can scorede sikkert på.

Et lille kvarter senere var det så Mats Hummels, der var på pletten og kunne bringe udeholdet foran med 0-2 til pause.

I anden halvleg blev det til en enkelt scoring mere for Dortmund, da det engelske stortalent, Jude Bellingham, scorede til 0-3 på et oplæg fra Marco Reus.

I det 86. minut lykkedes det dog for Bielefelds angriber Fabian Klos at pynte på resultatet, da han på et straffespark reducerede til 1-3.

Dermed indtager Bayern München Bundesligaens førsteplads, mens Dortmund et point efter de forsvarende mestre placerer andenpladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P