Europæisk Fodbold

Avis: PSG forsøgte at hente Ansu Fati

Paris Saint-Germain tilbød angiveligt Ansu Fati en lukrativ kontrakt samt en stor sign on-bonus, inden han forlængede med FC Barcelona til 2027.

Fati
Torsdag afholdte FC Barcelona et storstilet pressemøde, hvor man fejrede Ansu Fatis forlængelse med klubben. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Onsdag kom det frem, at 18-årige Ansu Fati har forlænget sin kontrakt med FC Barcelona til sommeren 2027. Inden parterne nåede til enighed, forsøgte Paris Saint-Germain dog at lokke den unge angriber til den franske hovedstad. Det melder den catalanske avis Mundo Deportivo.

Den franske storklub, der i sommer havde held med at lokke Lionel Messi til fra netop FC Barcelona, tilbød ifølge avisen en sign on-bonus på godt 220 millioner kroner samt en årsløn på omkring 110 millioner kroner.

Det blev dog ved ren fristelse, da Fati som bekendt valgte at forlænge med sin barndomsklub, som han i morgen skal møde Real Madrid sammen med i El Clásico.

Læs også: Spansk profil er meldt klar til El Clásico

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P