Haaland skadet igen – ude i uger
Erling Haaland er igen blevet skadet, og må sidde ude i få uger. Den norske stjerneangriber var ellers netop kommet tilbage fra en længere skadespause.
En skade i hoften holder Erling Haaland ude af Dortmunds trup i få uger, fortæller cheftræner Marco Rose gennem klubbens twitter-profil.
Læs også: Nu starter rygterne: Newcastle har Haaland på blokken
Dermed går den norske landsholdsspiller glip af Dortmunds kamp mod bundholdet Arminia Bielefeld på lørdag. Haaland var ellers lige kommet tilbage fra en muskelskade, men må nu vente nogle uger på at spille igen.
Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag