Europæisk Fodbold

Boilesen efter græsk nederlag: Det irriterer mig, når vi giver to så nemme mål væk

FCK gjorde det bestemt ikke let for sig selv, da Kamil Grabara så rødt tidligt i kampen. Resultatet frustrerer Nicolai Boilesen, der efter kampen sagde, at de gav alt for lette mål væk.

FCK-anføren var ikke tilfreds efter kampen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F.C. København havde svære odds, da de torsdag aften tog imod græske PAOK i et 1-2 nederlag.

– Vi gør det umådelig svært for os selv ved at blive en mand mindre så hurtigt, men det er ikke engang det, der irriterer mig mest. Det er, hvad der sker i fodbold. Det der irriterer mig mest, det er, at vi giver to så nemme mål væk inden for de første 35 minutter, siger anfører Boilesen til TV2 Sport X efter kampen.

FCK-stopperen slog ellers fast, at der bestemt var muligheder mod græske PAOK, selv københavnerne spillede næsten hele kampen med en mand mindre.

– Jeg synes egentlig, at hvis vi kommer ud af deres første pres, så synes jeg godt, at vi kan spille med dem, selvom vi er en mand mindre, men når du laver så store fejl ved begge mål, så bliver det svært, afslutter Boilesen nøgtern.

Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!

Læs også: Decimeret F.C. København-mandskab glipper førsteplads efter nederlag

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P