Europæisk Fodbold

Bo Henriksen: Vi har været voldsomt uheldige i Europa

FC Midtjyllands cheftræner, Bo Henriksen, var hammerærgerlig efter aftenens remis mod Røde Stjerne.

Bo Henriksen gjorde sit for at indpiske god energi til spillerne i aftenens opgør mod Røde Stjerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det blev til endnu et 1-1 resultat på MCH Arena i Europa League her til aften, da serbiske Røde Stjerne var forbi.

Resultatet vakte ikke den største begejstring hos Bo Henriksen, som retrospektivt er ærgerlig over, at det fortsat ikke er blevet til tre point i gruppespillet, selvom ulvene har spillet nogle hæderlige kampe.

Læs også: FC Midtjylland er fortsat uden europæisk sejr trods brav indsats

– Vi føler jo, at vi har været voldsomt uheldige i Europa League indtil videre. Det vil vi våge at påstå. Især på hjemmebanen har vi jo egentlig været imponerende på mange måder, og hvis vi spillede de kampe mod Ludogorets og Røde Stjerne igen, er jeg sikker på, at vi ville vinde, fortæller han og supplerer:

– Jeg synes, at vi gjorde det godt. Vi spillede en rigtig god første halvleg, og på mange parametre viste vi, at vi var bedre end Røde Stjerne, siger den fynske Midtjylland-træner efter kampen.

Røde Stjerne konsoliderer førstepladsen i gruppen med deres syvende point, mens portugisiske Braga med deres sejr over Ludogorets indtager andenpladsen. FCM kravler op på tredjepladsen, mens Ludogorets indtager sidstepladsen.

Læs også: FCM-kaptajn efter kampen: Præstationen var ‘outstanding’

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P