Premier League

Solskjær om hård Carragher kritik: Jeg tror på mig selv

Sky Sport sender hver uge programmet ”Monday Night Football”, og mandag vurderede Premier League-eksperten, Jamie Carragher, at Ole Gunnar Solskjær ikke har samme niveau, som de andre managers i toppen har. Det påvirker dog ikke Solskjær selv, siger han.

Ole Gunnar Solskjær er en presset mand, men Jamie Carraghers kritik giver han ikke meget for. Foto: Ritzau Scanpix/ Reuters/ Carl Recine

”Han ved det godt selv, og alle Manchester United fans ved, at han ikke er på samme niveau som de andre managers i toppen af Premier League.”

Sådan valgte Sky Sports-eksperten og den tidligere Liverpool-forsvarer, Jamie Carragher, at beskrive Manchester Uniteds manager Ole Gunnar Solskjær efter weekendens United-nederlag på 4-2 til Leicester City.

Manchester United har kun fået et point i de seneste tre Premier League kampe, og der er mere og mere pres på normanden med det store ansvar.

Men han lader sig ikke påvirke af Carraghers kritik.

– Nej det påvirker mig ikke. Selvfølgelig ser du nogle kommentarer indimellem, men jeg ved ikke, hvad han har sagt nu. Vi har Liverpool på søndag, så Jamie leder nok efter de små ting. Jeg har mine værdier, og jeg har min måde at være manager på, siger Ole Gunnar Solskjær på pressemødet forud holdets Champions League kamp mod italienske Atalanta.  

Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!

– Jeg tror på mig selv, og så længe klubben tror på mig, så er jeg ret sikker på, at Carraghers holdning ikke ændrer på det.

Manchester Uniteds kampe mod Atalanta og Liverpool er begge to på hjemmebane, men de svære kampe står i kø på Old Trafford og på udebane.

I de næste fem kampe venter Atalanta over to opgør i Champions League, samt Liverpool (h), Tottenham (u) og Manchester City (h). Derefter er der landsholdspause.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P