Premier League

Premier League-klubber gør det vanskeligt for Newcastle: stemmer mod sponsor-muligheder

18 af de 20 Premier League klubber har stemt for en midlertidig blokade for klubbers mulighed for at lave aftaler med firmaer, der har forbindelse til klubbernes ejer. Blokaden skyldes bekymringer i forhold til Newcastles Uniteds nye ejerskab og gælder i første omgang i en måned.

Glæden med den saudiarabiske overtagelse var stor i Newcastle United. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Det skal ikke være muligt for en Premier League-klub at lave sponsoraftaler med virksomheder, der har forbindelse til klubbernes ejere.

Den regel, som i første omgang gælder en måned, stemte 18 af de 20 Premier League-klubber mandag for, hvor kun Newcastle United stemte imod, mens Manchester City undlod at stemme. Det skriver Sky Sports.

Beslutning er taget blev taget på et hastemøde efter bekymringer om, at Newcastle Uniteds nye ejere kunne lave lukrative aftaler med Saudi-ejede firmaer.

Reglerne for financial fair play i Premier League tillader, som det ser ud lige nu, at en klub må have et underskud på maksimalt 105 millioner pund over en treårig periode.

Cirka 80 procent af Newcastle United ejes i øjeblikket af den statsejede investeringsfond fra Saudiarabien, PIF, og uden den midlertidige blokade ville der ikke være noget til hindre for, at klubben allerede inden januars transfervindue fik et stort pengebeløb skudt ind fra en saudiarabisk virksomhed under dække af at være et sponsorat, hvorefter pengene kunne bruges på at købe spillere.

18 ud af 20 klubber stemte altså for den midlertidige blokade, som alle klubberne nu skal rette ind efter i første omgang en måned, mens diskussionen går på en permanent regelændring.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P