Hjemvendt Vejle-angriber fik spilletid for første gang i et år
Dominic Vinicius har ikke spillet en officiel fodboldkamp siden september sidste år, men mandag var der igen græs under fødderne for Vejle Boldklubs hjemvendte brasilianer.
Det brasilianske angriber Dominic ’Dom’ Vinicius vendte denne sommer tilbage til Vejle efter tre og et halvt års ophold i kinesisk fodbold.
Endnu har den store brasilianer ikke fået spilletid for Vejle siden sit skifte, da han har døjet med to alvorlige knæskader, men mandag var der, om end i en reserverholdskamp, spilletid til den 194 centimeter høje angriber.
Vinicius spilledes således første halvleg af Vejles-reservernes kamp mod OB’s ditto. Ifølge Vejles egen hjemmeside har angriberen stadig et stykke vej endnu, og i mandagens kamp kom han heller ikke til afgørende situationer.
Dominic Vinicius var specielt i 16/17-sæsonen en vigtig brik for det Vejle-hold, der dengang spillede i den tunge ende af 1. Division.
Vinicius skiftede i januar 2018 Vejle ud med et ophold hos Beijing BSU i den næstbedste kinesiske fodboldrækker.