Mand erklærer sig skyldig i sagen om Emiliano Salas flystyrt og død
Det var en frygtelig sag, da den argentinske fodboldspiller, Emiliano Sala, døde i et flystyrt i januar 2019. Mandag har manden bag den arrangerede flyvetur erklæret sig skyldig i ikke at have haft de nødvendige tilladelser i orden.
Det er snart to år siden argentinske Emiliano Sala døde i et flystyrt på vej til England og Cardiff, hvortil Nantes-spilleren netop skulle skifte.
28-årige Emiliano Sala styrtede ned i Den Engelske Kanal sammen med piloten Dave Ibbotson, og nu har David Henderson, manden der arrangerede turen, erkendt, at han ikke have alle tilladelser i orden til at booke flyturen.
Henderson skal også for retten i en særskilt sigtelse for at ’bringe luftfartøjs sikkerhed i fare’. En sag der stammer fra 2016.
Under en høring i oktober 2020 kom det også frem, at pilotens licens til at flyve et kommercielt fly var udløbet i november 2018.
Salas lig blev fundet tre måneder efter flystyrtet, men det er aldrig lykkedes at finde liget af piloten.