
AC Milan forlænger med dansk målmand
Den italienske storklub AC Milan har forlænget kontrakten med den danske målmand Andreas Jungdal, der har fået en kontrakt til 2024.

Nok er Simon Kjær det mest prominente danske navn hos AC Milan, men den danske landsholdskaptajn er ikke eneste dansker i truppen.
Også på målmandsposten har den milanesiske storklub nemlig en dansker, det er nemlig den 19-årige Andreas Jungdal, der mandag har fået forlænget sin kontrakt med klubben til 2024.
Andreas Jungdal har, takket være reglerne i Serie A, der tillader intet mindre end 11 udskiftere, været at finde på Milan-bænken hele fem gange i indeværende sæson, ligesom han har siddet på bænken til begge AC Milans opgør i Champions League mod henholdsvis Liverpool og Atletico Madrid.
Læs også: Milan må undvære målmand resten af året
Godt nok står både førstemålmand Mike Maignan og andenmålmand Ciprian Tatarusanu foran den unge dansker i køen, men i sidste uge blev vejen til startopstillingen i hvert fald kortvarigt mindre for Jungdal, da holdest førstemålmand, franske Mike Maignan, blev skadet i håndledet.
Derfor var Jungdal også eneste målmand på bænken i weekendens 3-2-sejr over Hellas Verona i Serie A.