Mourinho om Newcastle: Følelsesmæssig tilknytning til byen og fansene
José Mourinho afviser, at han skulle være på vej til Newcastle, men Roma-manageren fortæller, at han har en følelsesmæssig tilknytning til byen og fansene.
Flere har spekuleret i og sat José Mourinho i forbindelse med det formentligt snart ledige trænersæde hos Newcastle efter klubben har fået nye ejere. Af denne grund blev portugiseren spurgt ind til netop det på lørdagens pressemøde forud for Romas kamp mod Juventus.
– Jeg vil ikke kommentere på Newcastle. Den eneste ting, jeg kan sige er, at jeg i mange år arbejdede sammen med en af de vigtigste personer i Newcastles historie, Sir Bobby Robson, sagde den portugisiske træner på pressemødet og fortsatte.
– Og på grund af det har jeg altid haft en følelsesmæssig tilknytning til byen og fansene. Men det drejer sig ikke om mere end det. Jeg er her, jeg er glad for at være her, og jeg er 100 procent fokuseret på projektet, Friedkin-projektet, siger Mourinho med henvisning til Romas ejere.
Læs også: Afsløring: Så meget kan Newcastle bruge når vinduet åbner